3 gode råd fra din landinspektør

3 gode råd fra din landinspektør

Landinspektører er nogle, som mange forbinder med opmåling af jord – og ikke meget andet. Det er dem, man ser, stå med en laser rundt omkring, især i forbindelse med nybyggeri. Men en landinspektør kan så meget andet og mere, end at måle op til byggeprojekter. Selvom det uden tvivl også er en af landinspektørens vigtige opgaver. Er du nysgerrig på andre typer landinspektøropgaver, så læs videre her, hvor du også får 3 gode råd fra din landinspektør.

Lad landinspektøren rådgive dig

En landinspektør har et unikt indblik og viden indenfor alt, der har med grundarealer at gøre. Det betyder, at de kan hjælpe dig med at forstå din kommunes lokalplan, eller rådgive dig omkring arealoverførsel. Måske sidder du i en beboerforening, eller dine børns børnehaves forældreråd, og gerne vil have bygget en legeplads. Er det ikke på privat grund, kan det være en del af lokalplanen og for eksempel et areal der er beskyttet, eller afsat som grønt område. Her kan en landinspektør give gode råd, og hjælpe i processen med at få det godkendt.

Lad din landinspektør hjælpe

I sit arbejde kommer en landinspektør rundt mellem mange forskellige mennesker, og skal samarbejde med forskellige myndigheder. Det betyder, at de er rigtigt dygtige til at formidle, og til at finde ud af hvor, hvem og hvad, de skal tale med, for at få arbejdet gjort. Har du problemer med arealoverførsel, lokalplanen, eller noget helt andet, så er et godt samarbejde med din landinspektør en rigtig god ide.

Undgå tvivl, og få præcise målinger

Det er ikke kun byggegrunde, der kan have brug for en opmåling. En landinspektør måler alle arealer præcist op. Det kan faktisk også være indendørs arealer. Så hvis du køber en lejlighed, og gerne vil være sikker på hvor mange kvadratmeter du køber, kan en landinspektør hjælpe dig med præcise målinger, så du ikke behøver være i tvivl.